FLÅDENS VÆRFT


De som har haft lejlighed til at komme til København ad søvejen ved, at det er med skib, man får det smukkeste og mest karakterfulde indtryk af landets hovedstad. Ved indsejlingen modtages man af de markante søforter, og herfra kan man mellem byens tårne skimte Holmens vartegn, den store mastekran.
Fra styrbord ses Langelinie og Kastellet samt de fine pakhuse fra den københavnske handels storhedstid, og på bagbords side ses Nyholms smukke 1700-tals bygninger. Så følger det nu nedlagte Orlogsværfts mange værksteder, magasiner, beddinger samt dokken, og bag højbanekranerne anes arkitekten Philip de Langes magasinbygninger og hans stilfulde Søarsenal.
Det store område udviklede sig i perioden fra 1500-tallets midte til 1850’erne til en by i byen. Holmen, værftet og de øvrige faciliteter var skarpt afgrænset i forhold til København. Flåden havde deres egne love, hospitaler og skoler. Den havde eget fængsel, kirker og kirkegårde, og var i det hele taget i stand til at forsyne sine ansatte med alle fornødenheder: arbejde, uddannelse, bolig, mad, brændsel og klæder.

I årenes løb blev Holmen til en fællesbetegnelse for alle de områder og institutioner, hvor den danske flådes materiel blev fremstillet, repareret, vedligeholdt og opbevaret. Det omfattede Gammelholm, Nyholm med Flådens Leje, Frederiksholm, Dokøen og Arsenaløen, Bodenhoffs Plads og dokken på Christianshavn. I over 300 år var Holmen landets største arbejdsplads og den førende med hensyn til ny teknologi, men i 1970 løb det sidste skib af stabelen på Orlogsværftet, og i 1991 forlod den sidste håndværker det gamle værft.

En epoke var slut, og Københavnerne havde mistet en af deres største og mest traditionsrige arbejdspladser. Men Holmen lever videre. Et område med mange naturskønne steder og med store arkitektoniske værdier. Kulturelle institutioner blomstrer nu i de nedlagt værksteder, og fantasien leger i de gamle haller. Langsomt fyldes Holmen igen med liv, og Københavnerne har fået et fristed midt i den larmende og tætpakkede by.