BEGIVENHEDERNES CENTRUM


Inden for den korte årrække mellem 1795 og 1814 placerede Holmen og Orlogsflåden sig ved tre lejligheder i begivenhedernes centrum. I 1795, 1801 og igen i 1807 udspilledes nogle af Danmarkshistoriens mest dramatiske scener sig på Holmen og på Københavns Red.
Det var hændelser som berørte alle københavnere, og som i al sin gru afslørede faren ved både at have Flådens Leje og landets største værft liggende midt i hovedstaden.
Efter en usædvanlig tør forsommer udbrød der, den 5. juni 1795, brand i den såkaldte Dehlehave - en oplagsplads for tømmer og kul på Gammelholm og en række uheldige omstændigheder førte til at branden kom ud af kontrol, og bredte sig til selve København. I flere dage kæmpede man mod ilden, og da man fik kontrol med flammehavet var over 900 ejendomme nedbrændt, og godt 6000 mennesker var blevet hjemløse. En ulykke kommer sjældent alene. Knap havde man fået genhuset de mange husvilde københavnere før den næste katastrofe indtrådte.

Danmark havde spillet politisk hasard med Europas mægtigste sømagter, og nu skulle gælden betales. I slutningen af marts 1801 ankom en større engelsk flåde til Københavns Red, og kun få troede på at en konfrontation kunne undgås. I ugevis havde København været på den anden ende. Fra Nyboder, den gule matrosby, gik der morgen og sen aften store klynger af håndværkere, matroser og arbejdsfolk til og fra Holmen, og byens smalle gader genlød af larmen fra vogne belæsset med materialer og proviant til den i al hast udrustede sødefension: - en palisade af flydende og faste fæstninger. Om formiddagen den 2. april hørtes den første kanontorden. Slaget på Reden var begyndt. De mange nysgerrige københavnere som havde forsamlet sig på Toldboden og på Kastelspynten overværede den ulige kamp, som i løbet af kun fire timer tvang danskerne i knæ. København havde kastet sine sønner for den engelske løve, og den havde med glubende appetit taget for sig af retterne.

Byens skæbne - og for den sags skyld hele landets - blev beseglet kun seks år efter. Midt i august 1807 landsatte englænderne uden at møde modstand en stor troppestyrke nord for København, og i løbet af forbavsende kort tid var hovedstaden lagt i et jerngreb.
Kravene var betingelsesløs overgivelse og udlevering af flåde, og hvis de ikke blev efterkommet ville englænderne ikke vige tilbage for et terrorbombardement af den næsten ubeskyttede by. Den 2. september havde englænderne mistet tålmodigheden, og i de efterfølgende dage og nætter sendtes et sandt helvede af bomber og raketter ind over byens huse og torve. De materielle ødelæggelser var enorme, og over 1600 civile blev dræbt og flere invalideret.

Først den 21. oktober forlod den engelske flåde København. Med sig havde den hele den danske flåde, og flere hundrede transportskibe fulgte efter med lastrummene fyldt med materialer fra Holmens magasiner. En epoke var slut og i dens kølvand fulgte statsbankerotten i 1813 og den smertelige adskillelse af Danmark og Norge i 1814. Landets teknologiske centrum var raseret, og Flådens Leje lå øde hen. Den tidligere så blomstrende københavnske handel var visnet, havnen og dens pakhuse var tomme. Der skulle gå årtier før det tabte blev genvundet.