GAMMELHOLMS BYGNINGER


København var ikke alene rigets største havn, den var også flådens største base. Det var ikke nogen tilfældighed. København lå placeret ved den mest anvendte gennemsejling mellem Nord- og Østersøen og Øresund var et afmærket farvand med dybde til selv de største skibe.
Havnen lå godt beskyttet og var placeret central for den internationale handel. Derfor havde de store handelshuse valgt at placere sine forretninger og magasiner der. I København var man også tæt på kongemagten og beslutningstagerne og med Tøjhuskompleksets anlæggelse i de første tiår af 1600-tallet, slog Christian IV Københavns rolle som flådens hovedbase fast.

I 1720 omfattede det store militære etablissement, foruden det ovennævnte anlæg med arsenal, magasin og udrustningshavn på Slotsholmen, et komplet værfts- og værkstedskompleks på Bremerholm, der med udgravningen af Nyhavn i 1673 havde fået sin nordlige grænse fastlagt. I 1706 havde man ladet opført en palæagtig bygning til Admiralitetets- og Generalkommissariatet og i dens forlængelse blev der i 1734 bygget en bolig til Holmens chef. Anlægget rundedes i 1737 af med bygningen af hovedmagasinets nordlige fløj, som i 1756 forøgedes med en identisk sydfløj. De to bygninger blev bundet sammen med en pavillon fra hvis tag havguden Neptun kunne skue ud over kongens værft. Sådan stod Bremerholmen næsten uforandret indtil brandkatastrofen i 1795.