NYHOLMS BYGNINGER


I 1690’erne begyndte man opfyldningen af Refshalens yderste spids, der ved lavvande var tørlagt. Den umiddelbare årsag til dette initiativ var, at de skibe, som den danske flåde byggede på Bremerholmen efterhånden var blevet så store, at de ikke længere kunne søsættes uden at lide overlast.
Arbejdet på Nyholm skred hurtigt frem. Allerede i 1692 stod det første skib færdigt og snart kom flere beddinger til sammen med nogle værksteds- og magasinbygninger. Den store nordiske Krig og den efterfølgende økonomiske afmatning medførte et midlertidigt stop for udviklingen af området og først i slutningen af 1720’erne blev der igen fundet midler til opførelsen af blandt andet en spanteloftsbygning og to takkeladshuse.

I 1748 fremlagde Frederik Danneskiold-Samsøe, flådens øverste chef, den plan som blev retningsgivende for kompleksets udvikling i en lang årrække. Hans visionære idé gik ud på at samle alle de funktioner, der var nødvendige for skibenes bygning, udrustning og vedligeholdelse på Nyholm. Planen indeholdt også bygningen af en ny matrosby til erstatning eller måske supplement til Nyboder. På denne måde kunne man samle alle håndværkerne og deres familier på det lukkede militære område og spare både penge, tid og transport.

Det var stor tænkt og de fleste elementer i Danneskiold-Samsøes plan blev gennemført. Men de uhyre summer som en fuldstændig realisering ville have koste fik regeringen til at smække kassen i. I løbet af de næste godt 100 år udvidedes dette anlæg mod syd med Ankerøen, Christansholm, Bodenshoffs Plads, Frederiksholm og Arsenaløen. Her byggedes en række administrations- og værkstedsbygninger i takt med den teknologiske udvikling og tidens krav.

Nogle kunne måske forledes til at tro, at der var tale om et trist og gråt anlæg med snavsede bygninger, larm, røg og stank af tran og tjære. Det er naturligvis vanskeligt i dag, at danne sig noget indtryk at lugt og lyd, men vi ved fra det bevarede tegningsmateriale, at de fleste bygninger var grundmurede og at værkstedsbygningerne, havde fine arkitektoniske detaljer. På Nyholm er beviserne håndgribelige. Her finde vi, den dag i dag, en række af de bygninger, som blev opført kort tid efter Den store nordiske Krig. Et udtryk for byggeriets kvalitet og soliditet.

På Gammelholm, som Bremerholmen kom til at hedde efter etableringen af anlæggene på Nyholm, boede en række af Søetatens øverste officerer med deres familier. I tilknytning til embedsboligerne var der frugt- og nyttehaver, ligesom der i udstrakt grad blev holdt husdyr, således at familierne kunne forsyne sig med frisk mælk og andre livsfornødenheder.