SKIBSUDSMYKNING


Sejlskibenes glansperiode falder i Danmark stort set sammen med enevældens. Det er da heller ikke nogen tilfældighed at udsmykningen af orlogsskibet i samtiden blev opfattet som suverænitetssymboler. Skibene var så at sige den enevældige kongemagts visitkort. Gennem de store og overdådigt udsmykkede skibe kunne kongen i nationale og især i internationale farvande demonstrerer sin magt og rigdom. Alle tegninger til skibenes udsmykning skulle da også godkendes af kongen selv og de blev efterfølgende forsynet med hans underskrift.
Mens fabrikmesteren havde ansvaret for skibets konstruktion og bygning udførtes tegningerne til ornamenterne i et frugtbart samarbejde med Kunstakademiets professorer og det praktiske arbejde med udhugningen af de store figurer foregik under ledelse af en billedhuggermester på et af Holmens værksteder. Udsmykningen havde ofte relation til skibets navn eller skulle på værdig vis symbolisere kongen og hans magt. Gennem de smukke håndkolorerede tegninger og de ornamenter som endnu er bevaret i Rigsarkivet kan vi følge datidens kunstsmag fra 1640’erne og helt frem til 1850’erne eller sagt med andre ord fra barok til nyklassicismens afslutning.