KUNSTNERNE


Kun ved specielle lejligheder åbnedes Holmens porte. For eksempel når et af flådens skibe skulle løbe af stabelen, eller når et større ingeniørarbejde skulle indvies.
Fra alle dele af byen strømmede et festklædt publikum til Toldboden, og via "Bommen" over havnen til Holmen. På begge sider af byggebeddingen var der til lejligheden rejst telte. Et kongetelt hvorfra den royale familie og deres gæster kunne overvære stabelafløbningen, og et for de øvrige honoratiores og værftets ledelse. Kongehusets medlemmer blev hentet på Toldboden i en af flådens smukke chalupper, og blev under udfoldelse af hele cermoniellet roet over til Nyholm, hvor de blev modtaget af ministeren, chefen for værftet og en honnørvagt.

Når kongefamilien var steget i land hejstes kongeflaget, og fra batteriet Sixtus og de på Reden liggende orlogsskibe blev der afgivet salut. Holmens provst holdt derefter en tale, og kongen gav ordre til at skibet skulle sættes i vandet. Under høje og begejstrede hurraråb løb den store skibskrop ud i vandet. Derefter saluteredes der endnu engang, og kongefamilien blev roet tilbage til Toldboden. For det almindelige publikum, og de sammenkaldte håndværkere blev der musiceret, og for civilisterne var der efterfølgende lejlighed til at beundre de mange smukke modeller af skibe og tekniske indretninger i Modelkammeret.

En anden undtagelse fra de gældende adgangsregler gjaldt for en lille og eksklusiv gruppe fra det nærliggende Kunstakademi. C.W. Eckersberg og hans elever var blandt de kunstnere, som mest flittigt udnyttede dette privilegium. På Holmen kunne de finde sjældne motiver, pittoreske miljøer og de store orlogsskibe med skrogenes fine linier og riggens komplicerede mønstre var en udfordring for enhver kunstnersjæl.
Eckersberg tilbragte timer på modelkammeret, og lånte konstruktionstegninger til brug for forstudier til de mange marinemalerier, og hvis lejligheden bød sig rejste han gerne med på skibenes togter i de danske farvande.

En række af tidens mest fremragende kunstnere kom således i forbindelse med den danske flåde og det udviklede sig til et nært samarbejde. I perioden fra 1780 og frem til 1860’erne arbejdede N.A. Abildgaard, Nicolai Dajon, Berthel Thorvaldsen, G.F. Hetch, Vilhelm Dahlerup samt H.W. Bissen med orlogsskibenes udsmykning, og det er vel ret beset de færreste Københavnske arbejdspladser, der kan bryste sig af et lignende samarbejde.

Det skete også at Holmens faste Stok påtog sig opgaver ud i byen. I 1768 var over 300 matroser udkommanderet sammen med en gruppe håndværkere til at bakse Sallys rytterstatue af Frederik 5. fra Gjethuset på Kongens Nytorv til soklen på Amalienborg slotsplads. Der var desuden tradition for at man ydede bistand ved større brandslukningsopgaver, havneuddybninger, og transporter.