KONSTRUKTIONSTEGNINGER


Den todimensionelle grafiske fremstilling af skibet har været kendt siden 1500-tallet. Men det er vigtigt at skelne mellem skibstegninger, hvis primære formål var at give beskueren, eller bygherren, en forestilling om skibets proportioner, antallet af kanoner samt udsmykning, og konstruktionstegningen, der var en regulær arbejdstegning.

På Rigsarkivet befinder der sig en række skibstegninger, som datere til den første fjerdedel af 1600-tallet. De er formodentlig udarbejdet af kongens skibsbygmester David Balfour, der arbejdede i Danmark fra 1597 til midten af 1620írne. Men selv om der var tale om en todimensionel gengivelse af selve skibet, så var der ikke tale om en egentlig konstruktionstegning.

I løbet af den anden halvdel af 1600-tallet begyndte man i Frankrig at eksperimentere med fremstillingen af egentlige konstruktionstegninger. Et afgørende element heri var, at man ønskede en flåde af ens skibe med ens egenskaber, bedre styring af byggeprocessen samt at mindske spildet af det kostbare egetømmer. Hertil kom, at man ved hjælp af konstruktionstegningen bedre så sig i stand til at kontrollere, om det færdige produkt var i overensstemmelse med de fastlagte specifikationer.

I 1692 ansatte man på Holmen den teoretisk begavede og matematikkyndige Ole Judichær som fabrikmester. Samme år løb hans første konstruktion af stabelen på Nyholm. Konstruktionstegningen til dette skib eksisterer stadig. Den består af et spanterids samt en side- eller linietegning. Den er forsynet med målestok og kongens underskrift og hermed majestætens højeste godkendelse, eller som det hed i samtiden, kongens approbation. Fra dette tidspunkt og frem til i dag, har man i den danske flåde bygget skibe efter konstruktionstegninger.

I 1800-tallet bestod et komplet tegningssæt af seks elementer. En angivelse af skibets hoveddimensioner, tegning af spantet i plan og profil, et tværsnit, et siderids, en plan af dækkene samt en tegning af ornamenterne. Hertil kom senere en sejl- og rigningstegninger. Det var dog kun tegningen af spantet samt sideridset, som blev approberede, og som dermed ikke var blot officielt godkendte, men som altså også fungerede som et juridisk bindende dokument.

Hvad var egentlig formålet eller fordelene ved at få indført konstruktionstegningen? Nogle er allerede omtalt, men hertil kommer, at man anså det som en fordel at få adskilt konstruktøren fra skibsbyggeren. Ved at give konstruktøren officersstatus kunne man forvente en højere grad af loyalitet og dermed forhindre vidensflugt, ligesom man via tegningen kunne opsamle og fastholde indvundne erfaringer.